fredag den 11. november 2016

Tak og på gensyn

Jeg har haft svært ved at blogge i den sidste tid. Det er der mange årsager til, og jeg er gnaven på mig selv over, at jeg ikke bare kommer ud over dem og i gang med bloggen. For jeg er en blogger - ja faktisk Blogger med stort B, fordi jeg gennem det at blogge, får mulighed for at dele det der sker i mit liv og jeg er sådan en slags kvinde, der føler at det at dele er meget berigende. For mig er det at blogge, en samtale mellem mennesker. Samtale er en udveksling af ideer, tanker, meninger, synspunkter, følelser og den gror jeg af, de udvikler mig. Så jeg er Blogger med stort B. At blogge gør mig glad, øger min opmærksomhed, holder mig fast i at skrive, reflektere og formidle, elementer jeg gerne vil have i mit liv.
Jeg løb en tur i skoven, hvor sneen var væk og solen skinnede. Jeg tænker godt, når jeg løber. Jeg tænkte, selvfølgelig på bloggen..Og pludselig slog det mig; jeg skal da have en ny notesbog og en ny- spidset blyant ! Jeg vil oprette en ny blog, ændre mine omgivelser, nye blanke sider, hvor mine ord og billeder kan skabe sig en anden plads. Jeg er godt klar over, at nye omgivelser ikke ændrer ved det, der gør at jeg har svært ved at komme ind i bloggen igen..Eller måske gør de !? Det er et forsøg værd.
 Jeg vender tilbage!

15 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig til du vender tilbage! Pas på dig selv i mellemtiden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Og i lige måde - altså , det med at passe på sig selv :)

      Slet
  2. Jeg glæder mig til du vender tilbage! Og jeg har jo selv gjort det samme. Jeg troede at jeg holdt op med at blogge, men som tiden gik, savnede jeg det mere og mere, og så åbnede jeg en ny blog. Det har jeg ikke fortrudt. Måske har du det på samme måde :-) Pas på dig, søde Miri!
    Knus

    SvarSlet
  3. Kender godt den trang til at rydde op/lave om, også på bloggen.
    Nogle gange kan jeg godt føle mig fastlåst i en bestemt energi, det hjælper altid med nogle forandringer. Jeg har opdaget at det er som om jeg starter på et nyt år hver gang det bliver slut oktober, eller rettere siden 2013 har jeg været bevidst om det.
    Men ellers Miri, så glæder jeg mig også til du vender tilbage:-)
    Ha det godt så længe!

    SvarSlet
  4. Det der med at komme ud og løbe eller gå en lang tur i naturen, kan sætte mange gode tanker i gang. Jeg har fulgt med på din blog i et par måneder, men glæder mig også til at besøge din nye blog! Held og lykke med det!

    SvarSlet
  5. Åhh du må altså ikke helt forsvinde Miri.Piv piv lov at du bliver ved med at skrive ik..
    Kh Henriette ;-)

    SvarSlet
  6. Du skal passe på dig selv, og gøre det der er bedst for dig i den givne situation.
    Glæder mig allerede til næste "pip" fra dig, det er altid dejligt at hører fra dig.
    Jeg har forsøgt at følge med, men har ellers selv været tavs på min egen blog. Vil gerne begge dele, vil gerne begge dele.

    SvarSlet
  7. Livet er fyldt med forskellighed. Det er blogging også. Somme tider skaber processen overskud, somme tider er det omvendt. Jeg synes det er vigtigt, der er plads til det hele. Og jeg holder meget af dit skriv :)

    SvarSlet
  8. Jeg glæder mig, til du skriver igen :-)

    SvarSlet
  9. Der er mange måder at dele på. At blogge er en af dem, hvor den der blogger deler sine tanker og måske sit liv. Og får søde kommentarer tilbage (som regel). Jeg elsker at læse med om dit univers, så jeg glæder mig til din nye blog. Personligt holder jeg meget af den gammeldags korrespondance (gerne pr. mail), hvor man med enkelte personer går ind i en dyb og lang korrespondance hvor der udveksles meninger og deles, og heppes og trøstes, på et meget mere personligt plan, end der gøres i en blog:)

    SvarSlet
  10. Held og lykke, Miri.
    Jeg håber, det er en god proces for dig: )
    Jeg har det lige som dig, Trumpettrut og dig, Annette. Jeg har bare sværere ved at lave om på mine omgivelser, før indeni - jeg glemmer tit det ydre. Og beundrer jer for hvem det er naturligt. Det giver mening, at det indre og ydre følges ad.
    Jeg drømmer tit om et sted her i blogland, sådan et fælles kvindested, hvor man kan dele drømme, tanker, malerier, digte, haver, arbejde - hvad som helst.
    Jeg kan selv skabe det, engang, lige nu har jeg ikke kontinuerlige kræfter.
    Jeg tænker også det allerede findes på facebook, fx, men det projekt er jeg ikke med i.
    Jeg tror, verden kalder på det fælles. Og det kvindelige. Energier og kræfter, vi har sådan brug for.
    Jeg læste en artikel af Dannie Druehyld for nylig, hvor hun skriver - hvad der jo er sandt - at verden stadig bliver regeret af religionen mand.
    Vi kvinder har i kvindefrigørelsen, lært at være mænd. Men hvor er vores kvindelige urkraft? Kender vi den? Og lader vi den komme til udtryk?
    Verden, som den er nu, går jo desværre den helt modsatte vej - jeg håber, vi finder tilbage.
    Bedste kvindekram til jer alle, skønne.
    Fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Stort kram til dig Laila <3 det er så hyggeligt at hilse på dig her-og læse dine vinkler, kram igen:-)))

      Slet
    2. Kram tilbage Laila. Det sted du drømmer om, lyder som et godt og stærkt sted. Den kvindelige energi er til evig forundring, glæde og udfordring for mig, og urkraften har jeg kun rigtigt haft kontakt med en gang i mit liv, tror jeg, og det var da jeg skulle føde min datter. Når verden går den "forkerte" vej, så har vi hinanden.

      Slet
    3. Tak til jer begge. Det varmer sådan med jeres kram. Tak seje Annette, og tak seje Trumpettrut.
      Jeg kan godt følge dig, Trumpettrut i dine ord om kvindelig energi. Det er sjovt, at vi ikke helt kender omfanget af vores egen kvindelige energi. Men sådan er livet jo. Det skal udforskes. Og vi ved bare, den er hulans stærk. Jeg har ikke født, men mange af mine veninder fortæller som du. Og det er smukt og stærkt.
      Når jeg besøger jeres personlige blogge og besøger dig, Miri, så oser de af kvindekraft, også dine kommentarer, Trumpettrut. Så vi HAR den. Allesammen.
      Det er bare, når vi går ud af de personlige rum og ud i de større fælles rum, i samfundet, er det ikke den kraft vi ser, der bliver groet og bygget på. Den bliver ikke påskønnet. Værdsat.
      Og det starter med os selv. Vi må påskønne os selv og vores kvindekraft.
      Jeg kunne drømme større, om et kvindeligt parti fx, det kunne være fantastisk. Men det starter et sted. Med os og de fællesskaber vi dyrker. Hurra for dem: )
      Nu har jeg ikke kræfter til at skrive mere. Tak igen for jeres lytning.
      Jeg sender jer et kæmpekram: )
      Fra Laila

      Slet
  11. Ps: Her er artiklen, hvis nogen er interesserede. Den er gammel (2013), men stadig aktuel: https://www.information.dk/moti/2013/01/heks-vilkaar-kaldt-skoer

    SvarSlet