fredag den 31. juli 2015

Fredags anbefaling

Bedre sent end aldrig, og det er jo stadig Fredag :)
Jeg vil anbefale dig, at gå ud i dit køkken og røre en dej sammen, så du kan spise de dejligste nybagte boller til din morgenmad Lørdag.
Opskrift; 4 dl koldt vand fra hanen, en lille kugle gær, på størrelse med en velvoksen hasselnød, en gavmild skefuld flagesalt og med en god grydeske rører du så meget hvedemel i, af en rigtig god kvalitet, så din dej bliver som en tyk grød. Dæk skålen med madfilm og sæt den i køleskabet. Lørdag morgen tænder du din ovn på 250 grader og hvis du ikke ejer en bagesten, så sætter du en bageplade i ovnen.  Med våde hænder sætter du 6-8 boller på et stykke bagepapir. Når ovnen  er varm nok, lemper du dine ubagte boller over på bagestenen/ bagepladen og lader dem bage i ca 20 min. Lad dem blive rigtig brune, så de får en sprød sød skorpe. Så enkelt, så nemt at skabe noget,der kickstarter din Lørdag. Og husk, når du laver enkelt mad, skal dine råvarer være af en god kvalitet.
Anbefales :)

onsdag den 29. juli 2015

Buketter

Jeg har en datter, der kan gå en tur i haven og derefter fylde huset med de smukkeste buketter;
 En buket af Tidsler, ja, dem har jeg også i haven, for de er både smukke og mange insekter trives i nærheden og på dem.
 En rosa drøm- Blandt andet Stjerneskærm, en af mine( mange) ynglingsblomster :)
Jeg plukker også buketter ;
 Solskins Morgenfruer, dem har jeg mange af i haven- er ret glad i den blomst, der faktisk også kan bruges i madlavning.
I går, da jeg cyklede langs vejen faldt jeg over denne rosa skønhed, som jeg fandt ud af var Læge-Baldrian. Ud over at være smuk, så har den en vidunderlig duft. Det er en gammel lægeplante, og katte skulle være vilde med dens duft. 
Jeg synes bare den er ganske yndig og kunne godt se mig selv langs landevejen i færd med at grave en enkelt plante op og placere den i min have.... MEN det vil jeg ikke gøre, for jeg mener ikke vi skal fjerne vækster fra naturen, men samle frø, når den tid kommer, det kan jeg gøre :)

tirsdag den 28. juli 2015

Den rene hønsegård

Jeg har sagt det før, mange gange, og vil sikkert gøre det igen, endnu flere gane; det bedste jeg har gjort i lang tid, er at berige mit liv med høns.
 Carsten og den ene af hendes 2 bitte små kyllinger. Carsten kan godt lide at sætte sig på borde og stole og det samme gør så hendes ene kylling åbenbart også.
Den lille fidus hopper gerne endnu højre op og kigger ud over hele verden.

 Rollo er fløjet op i ribsene og kaster de røde bær ned til sine 4 kyllinger, der er blevet store frække kyllinger, der drøner rundt over det hele. Hanen Ragnhildur Urheim kigger beundrende til.
 En kylling er fløjet op på hegnet til kæmpeærterne, der er plads nok til en halv stor hvid kylling, da kæmpeærterne ikke er blevet så kæmpe store som forventet.
 Så kan man sidde der og kigge ud i den store vide verden.
I mens ligger Ghita på 2 af sine 3 små, I kan se de titter ud under hende, mens den 3. stor og pudser sig efter en af dagens mange regnbyger.
3 HønseDamer, en Hane, en Fanny et års kat , den hvide dunboldt kaninen Watson og endelig Bosse lille bitte killing. Jo - her er liv i skoven :)

mandag den 27. juli 2015

5 glæder fra ugen der er gået

 Landevejen i Juli overflod, de farver synger sammen og jeg nyder dem hver eneste gang jeg cykler langs grøften eller bare står og venter på bussen. Naturen skaber virkelig de smukkeste buketter.
 Udflugt til Nyord med den bedste veninde og ÆldsteDatter. Vi oplevede en lille bitte landsby er osede af idyl, vi spiste ved vandet,handle i landevejsboder og spiste os en lettere mavepine til i Møns is. Den perfekte udflugt :) Senere var der Pizza og vin i haven,mens snakken flød og kyllinger og høns pippede og klukkede om benene på os. Ren sommer idyl.
 Stokroser. Stokroser hører sig jo til, når man lever i et stråtækt hus :) Jeg har nogle stykker bl.a denne, der overraskede mig med sine fyldte blomster. Den står ved ladedøren og strutter i al sin fyldige rosa hed. Jeg samler frø og kaster dem rundt omkring, her og der og alle vegne, og hiver så op, hvis jeg synes de store ranke blomster er i vejen.
 Jeg besøgte en skøn kvinde , der boede i et hus midt ude blandt bølgende marker, hvor der er højt til himlen og øjet kan kigge langt og længere end langt.Hun havde salat i krukker  og jeg synes det er den fineste ide.
Bosse Rumle Hørsted er flyttet ind, i al sin bløde, nuttede, pivende killinge hed. Der er hopsa i den lille fyr, skarpe klør og rund killing mave.
Og Fanny....
Dét blik siger vist alt... :)

torsdag den 23. juli 2015

At gemme sit overflod

 Jeg vil så gerne tørre mynte, brændenælde, cirtronverbena og anisisop til vinteren the stunder.
 Jeg har prøvet at tørre dem på snor udenfor i ly fra regn og sol. Jeg har lagt dem på viskestykker og vendt og drejet dem , så luften kunne komme til og jeg prøver nu at hænge dem i gardinstangen i et nordvendt vindue.
Problemet er svampe/mug- jeg er meget opmærksom på at undgå den og det er svært i det fugtige klima vi har.
Men en løsning må findes, for jeg holder så meget af min urtethe af egen avl og blanding, på en mørk Oktober dag.

mandag den 20. juli 2015

Kage

Kage er godt.
Flere har spurgt efter den Daddelkage jeg omtalte tidligere, så her er den ;
Jeg kan ikke huske, hvor jeg har den fra, kan bare se at den er klippet ud af et eller andet blad. Men den er god. Jeg anbefaler rysteribs til - dvs ribs rystet med gavmilde mængder af rørsukker, samt en klat pisket fløde eller fuldfed creme fraiche.
Jeg synes dog det er en efterårskage, men det bestemmer I jo heldigvis selv.
Velbekommen :)

søndag den 19. juli 2015

En bog

Ind af min dør kom en bog, hvor en af anmeldelserne fortalte, at hvis jeg ikke havde råd til en tur til Spanien, så skulle jeg læse denne bog istedet.
Da jeg ikke har mulighed for at rejse på ferie, greb med glæde chancen om en tur til Mallorca med Franny og Jim, deres 2 voksne børn, svigerdatteren, samt de gode nære venner, ægteparret Charles og Lawrence. Der ud over møder vi diverse lokal og andre turister.
Og vi havde en god ferie :) Jeg fik lyst til at besøge Mallorca - lyder som et skønt sted. Jeg nød at være i selskab med denne gruppe mennesker, være vidne til deres konflikter, deres samtaler, deres oplevelser, deres valg og deres udvikling. Alt fra det at blive voksen og løsrive sig fra sine forældre, til utroskab, at vælge at få et barn som homoseksuelle - ja, og alt der imellem, bliver berørt og levet ud i denne hyggelige bog. For det er det den er, "Feriegæsterne" en hyggelig bog, det er godt at tilbringe tid med disse mennesker, på den smukke ø med al den skønne mad.
En bog hvor jeg blev underholdt og let underholdning skal man ikke undervurdere, den har sin helt egen berettigelse. Anbefales.

lørdag den 18. juli 2015

En stemning af sommertid

 Jeg plukker de grøngyldne lodne bær fra de tornestikkende grene, bider prøvede i et og snerpe munden sammen, uf, de er vist mere sure end syrlige. Husker pludselig sidste års erfaring, at de modner efterhånden og ikke i takt- ved et nænsomt tryk, kan jeg mærke om bærret er parat til at slippe sin gren og ende i min skål. Det tager tid og med et smil tænker jeg, det er godt jeg kun har en enkel busk. Stikkelbær gør sig godt som kompot i en lagkage med valnødder og hvid chokolade.

Som rubiner hænger de i klaser under de grønne blades ly. Ly og ly...Foroven snapper Solsorten de syrlige rødheder og nedefra kommer de ivrigt klukkende høns, hopper yndefuldt op og snupper et klart rødt bær.Jeg har heldigvis flere buske, så vi deles høns, solsorten og jeg- en enkelt busk har jeg dog lagt et net over, bare for mit samler gens skyld- lidt bær til fryseren gør mig glad.
Ribs, glæder mig allerede til at bage efterårets første daddelkage med råsyltede ribs.
Blomster, haven tilbyder alle slags skønheder, her samlede jeg den enkleste buket; Kornblomst, Morgenfrue og Stolt Kavaler.
Sommer er godt.

fredag den 17. juli 2015

Fredags anbefaling

Find et par timer i din travle hverdag. Byd nogle mennesker du har kær på en dejlig cafe og bliv siddende dér og nyd kaffen, kagen og den gode samtale. Samtalen, den stund, hvor vi ser hinanden i øjnene, lytter, lader ordene flyde til enden uden afbrydelser og dér hvor nærvær råder.Sluk mobilen.

torsdag den 16. juli 2015

En sommer

Sommeren 2015 vil ikke gå hen i min personlige historie, som en ualmindelig frydefuld sommer.
Men nu har har jeg samlet energi til at begynde at blogge igen, om jeg blogger eller ej, det ændrer ikke på de ydre omstændigheder i min tilværelse, men gør unægtelig mit liv lidt mere sjovt og berigende, især hvis I tager jer tid til at læse og kommentere herinde.
Her i Dronningeledet er vi blevet flere;
 9 kyllinger er blevet udruget af de 3 skønne HønseDamer.
 Denne fine fyr skulle aflives bare fordi han var blevet født, så vi gav ham et hjem her i skoven og han må nu leve med det fineste navn; Watson.
 Sommeren har også været fyldt med gode mennesker; blandt andet de 2 døtre, her fanget i Stege havn.
 Aldrig har vi spist så mange jordbær som i denne sommer- købt langs landevejen og nydt med og uden fløde.
 Min sorte grønkål gror, så jeg frydes hver eneste dag og den smager bedre end godt, allerede nu, hvor frosten ikke har kysset den og gjort dens smag mild og blid.
Vi frådser i blomster og samler buketter hver eneste dag, skifter ud og plukker nye, åh hvilken luksus, hvilken glæde, hvilken overflod.


Denne lille fyr, flytter ind her i skoven, når Juli lakker mod sin ende. Han er mere end nuttet og skal herefter kaldes Bosse. Dem der kan deres Astrid Lindgren, vil vide at Bosse jo lever sammen med Lisa og Lasse på mellemgården i Bullerby. Men ikke vores Bosse, han skal bo her i skoven sammen med alle HønseDamerne, Kyllingerne, Den stolte Hane, Watson, Datteren og ikke mindst;
 den smukkeste Fanny, hun trives og har det godt, her i det lille hus i skoven.
Dejligt at være tilbage.