mandag den 29. december 2014

Åh, hvilken morgenstund

 Stift vasketøj med den dejligste duft af luft, frost og sne.
 Grønkål med top og sørme om den lille Fanny ikke stikker snuden frem i højre side.
 For første gang i Fannys korte liv ser, mærker, dufter og smager hun sne. Hun elsker det !
Det gør Hanen og HønseDamerne ikke... Trods stier i sneen, tempereret drikkevand og hønsemad lokkende spredt, ville de kun nødigt ud, holdt sig helt oppe langs stalden og allerhelst indenfor i Hønsebo.
Jeg nyder denne sne og frost med solskin ovenpå. En smuk afslutning på et år som ikke vil gå ind i min personlige historie som det bedste år.
Men trods al modstand, er jeg lykkelig og taknemmelig for at være givet et liv på denne smukke jord.

lørdag den 27. december 2014

Far nu vel, du dejlige jul

Så er julen nænsomt og dog omhyggeligt forsvundet fra det lille hus.

 Alle mine børn er er taget videre ud i verden. Den sårede Castiel  ligger i en papkasse og får en lille lur.
 Fanny, HønseDamerne og Hanen nyder at frosten har forvandlet mudder til fast grund og at solen får det hele til at stråle. De er ude og suge frist luft og solskin.
Jeg brygger kaffe, spiser godter og besøger Bloglandet.
Julen var god, nu er den slut for os i det lille hus.Tidligt vil mange nok mene, men helt perfekt for os.

mandag den 22. december 2014

Nu er det sørme snart juleaften

 Har brugt en del tid her ved min Asus,både fornøjelse, men også pligter. Heldigvis er der kaffe i kanden og brunekager i dåsen- alt glider bare lettere og er unægtelig mere hyggeligt med kaffe og kage(r).
 I går blev der både markeret og fejret 4.Advent og Solhverv. Lyset er nu på vej og jeg vil virkelig bestræbe mig på at være åben, modtagelig og fuld af tillid i mødet med det der vil komme.
 ÆldsteDatter- juletræs elskeren over os alle, kom, så og udvalgte årets træ- nu er også dét i hus. Spændende bliver det, en ny erfaring skal gøres; 2 katte og et juletræ...
Sidst men bestemt ikke mindst - Årstiderne bragte juleænderne lige til min dør.Jeg spiser stort set ikke kød, men glæder mig til at langtidsstege disse 2 andebasser og fylde huset med duften. Nu mangler vi bare de sidste, YngsteDatter og Sønnen - de kommer i morgen og så kan det godt blive jul i det lille hus i skoven :)
Jeg ønsker alle, der kigger her forbi en rigtig glædelig jul.

søndag den 21. december 2014

Uventede glæder

Jamen altså ! Efter mange mange mange uger uden æg ;

Tak de dejligste HønseDamer - de er sørme de bedste julegaver I kunne give mig :)

Vintersolhverv

Den 21. December. Årets begyndelse, for solen kommer tilbage.
Jeg vil fejre det med bål og sang. Jeg vil skrive en seddel med alt det, jeg ikke ønsker at tage med ind i det nye år, smide papiret på bålet og lade det og dets ord brænde væk i bålets flammer.
Således vil jeg renset byde det nye år velkommen.
Fra sidste år og der også blev ristet skumfidusser over bålet.

lørdag den 20. december 2014

Juletid

 Julerod af den fineste slags.
 En mus der gerne må bo i mit hus.
 Velkommen til mit hus krans ved døren.
 Kogler til pynt og senere nytte i brændeovnene.
 Juletidens fryd, brunekager og kardemommekaffe.
 Julekort skrives og sendes ud i verden.
 Amaryllis
Julekæder- min store glæde i den mørke tid. Her i køkkenvinduet.
Lidt julestemning fra det lille hus i skoven.

fredag den 19. december 2014

Castiel

 Castiel, opkaldt efter en lækker engel fra en amerikansk tv serie. Kom her til huset i skoven sommeren 2014 sammen med sin søster Fanny.
De 2 katte har ændret mit syn på det at have ansvar for dyr. De kom til huset for at begrænse besøget af mus...Jeg havde ikke troet de ville trippe direkte ind i mit hjerte og give så mange glæder.
OG bekymringer.....
 For nogle uger siden blev de som sædvanligt lukket ud for natten, men næsten morgen kom kun Fanny tilbage. Der blev ledt både højt og lavt, i skoven og langs vejen, men ingen Castiel... På 2. dagen kom han tilbage og var skadet, på både krop og sind. Dyrlægen kunne mærke hans krop var hel og udskrev ro, smertestillende og vådfoder. En uge i ro og hans krop var parat til vind i pelsen og ligger under fugle foder huset og drømme om musvitter, der falder ned. En time i frihed og han kom skadet tilbage.
 Så gik rejsen mod dyrlægen igen igen igen...
 Smukt er der i udkanten af Danmark , også der hvor dyrlægen bor.
 Men dejligt er der også i skoven. Især når man vender trætte hjem med en fortumlet kat.
Og Castiel.. Han har brækket både bækken og ben...Så nu står den på ro og dope i endnu en måned.
Her ligger han, den skadet musejæger- helt skæv af narkose, men mad må der til - om han så må ligge ned og spise :)

onsdag den 17. december 2014

Mums !

Jeg kogte mig en ufattelig lækker dal i går. Jeg bagte fladbrød og nød det hele med et godt glas rødvin. Mums på en regngrå Tirsdag i December.
Min dal bestod af grønne linser, løg, hvidløg, broccoli, champignon, chili, karry og lidt god bouillon. OG persille:)
Fladbrød af Aurions gode hvedemel, vand og salt- "bagt" på en tør pande.
Enkelt og dog så godt. Mums !

tirsdag den 16. december 2014

5 glæder fra en regnvåd Mandag i December

 At have selskab af både Kat , Hanen og en enkel Hønsedame, når jeg får afleveret et tårn af briketter, der skal i laden inden næste byge.
 Kardemomme, en juleglæde- jeg åbner kapslerne og lade de små sorte frø blandes sig med kaffen i mit kaffefilter, de giver en fin smag af - ja, Julekaffe.
 Pynt. Jeg holder uendelig meget af at fjerne al nips og pynt for bare at erstatte det med julenips og julepynt. Det er så hyggeligt og det skaber julestemning
 De to dromedarer i mit køkken bærer både lys, duft og glæde.
Ham her, Castiel, han er bare for nuttet.

mandag den 15. december 2014

Jeg fylder mine dage med skønhed

 " At påvirke dagens kvalitet er den højeste kunstform "

- Henry David Thoreau -

onsdag den 26. november 2014

At være blog lam

Jeg lever og har det godt, er bare helt blog lam. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre ved og med og på min blog lige for tiden.....
Hmm. Så jeg tror bare jeg ser hvad der sker. Pas på hinanden derude :)

torsdag den 20. november 2014

Pynt ved min dør

Jeg har altid haft en svaghed for pynterier omkring og på hoveddøren. Det er så hyggeligt at komme hjem til, at blive budt velkommen med noget fint og årstids bestemt. Efter jeg flyttede herned i skoven, har jeg dog dæmpet min pynte lyst og er søgt mere mod det super enkle. Ikke efter nøje overvejelser, men det er bare kommet snigende.
 Her 2/3- dele inde i November, står der en Grønkål , samt lidt overlevende Tallerkensmækkere og en fin sten på den ene side af hoveddøren.
På den anden side hænger fuglen og en super enkel krans af hortensia -viklet med let hånd af ÆldsteDatter.
Super enkelt, men det gør mig glad. Nu skal jeg snart finde på noget julet.....

tirsdag den 18. november 2014

Et kært eje

 Denne træskål er skabt af en Rødel, det ved jeg, for det står i bunden af den. Jeg ved også hvor den er købt, for jeg var med, dengang den blev købt af min mor. Den blev solgt en gammel mand, der selv havde drejet den, på Plantefarvernes Sommermarked i Herlev.
 Da min mor døde i 2002 flyttede skålen hjem til mig. Jeg har altid godt kunne lide denne skål. Den er smukt og den er god at blande salater i.
I går blandede jeg grønkål, avocado og solsikkekerner i min mors skål. Det var godt.

mandag den 17. november 2014

Forråd

 Jeg besidder et urinstink - nemlig at samle forråd. Jeg føler mig rig og rolig, når forrådskammeret er fyldt. Det meste må jeg købe,men mynte har jeg selv groet og tørret og dét gør glæden stor.
Brændenælden hører også til i mit forråd- i det tidlige forår plukker jeg den og spiser den i bl.a pesto, men nu bliver det tørret og drukket i the.Den er sund. Den dufter grønt, smager..tja, ikke vildt fantastisk, men den er sund og blandet med mynte er den en fin kop sommer og sundhed og den kan hentes lige derinde i forrådskammeret.Tak.

fredag den 14. november 2014

Lys i det grå

 Vi må skabe lys hvor vi kan i disse grå dage. Jeg kogte lidt flydende guld ; gulerødder, løg, hvidløg og røde linser samt varmende krydderier. Bagte boller med solsikkerkerner - SOLsikke :) Ristede frø, kerner og flere hede krydderier og knuste dem nænsomt. Huset duftede, brændeovnen buldrede og jeg slukkede de fleste lamper og lys og gik ud i mørket.
På vejen mødte jeg de 2 katte, som blev lukket ind i varmen og lyset. Jeg gik i mørket, vinkede til det lille hus, der tappert lyste op. Bussen kom og jeg kunne gå gennem mørket med lyset under armen- datteren kom til suppe.

torsdag den 13. november 2014

Hverdag

November er virkelig meget November i disse dage...Grå med grå på og så lige lidt mere gråt.
Jeg skriver lister, prøver at finde en balance mellem det der skal gøres og det jeg gerne vil gøre.
Prøver at favne livet som det er lige nu, se det i øjnene med al min sårbarhed og styrke. Intet er ensidigt i livet. Styrke og sårbarhed kan sagtens følges ad. Jeg mærker det tydeligt i mig selv.

Al det grå, giver rum for at mærke efter, helt derind, hvor det faktisk gør ondt og ensomheden spøger. Jeg ser det hele i øjnene, giver det lov til at flå og rive. Men der er en tid for alt, og jeg sørger hele tiden for at fodre glæden. For glæden skal være min følgesvend- det er en beslutning jeg tog for efterhånden mange år siden. Glæden skal være min vej. Mange glæder små, gør en stor å :)

onsdag den 12. november 2014

Ved I hvad det er i dag ?

- I dag er det YngsteDatters fødselsdag !
Hun skal leve højt hurra !
23 år.
En kvinde med stor sødme, smuk, klog, sjov og er der altid for dem hun elsker. Møder livet med stor glæde, nysgerrighed og mod.
Tillykke med fødselsdagen og tak fordi jeg måtte være din mor.