fredag den 30. januar 2015

Fornuft og følelse

For mange uger siden forsvandt Castiel, han kom ikke hjem og vi savnede og ledte i næsten 2 døgn. Da han kom hjem, var han  ikke fin og hel. Han havde været ude for noget, der gjorde ham urolig, bange, nervøs og som havde givet ham et brækket ben, en knust hofte og andre uhyrligheder.... .....Stakkels lille fyr. 6 uger skulle han være indedøre og på smertestillende medicin. Det har været hårdt, for han har jo ikke kunne forstå, hvorfor han ikke måtte komme ud til vinden, solen og musene. Han blev trist, stille og bare ikke sig selv. 6 uger gik og jeg blev bekymret for hans sind, så selv om han stadig haltede, kom han ud;
 Duften af lavendel og det lange udsyn til skoven - solen der varmer min pels.
 Hej menneske, det her er for fedt !
 Jeg må afsted mod de gamle steder - brændeskjulet !
 Hej Britt Kennedy - skønt at lade solen varme de gamle knogler, hva !
 Ja ja , Urheim - du stolte Hane, jeg går i en stor bue om dig, for du er godt nok en anelse skræmmende..
Jubii - op at gå på det høje hegn og ja, søster- det er ikke sikkert jeg kan komme ned, men åh, hvor er det skønt !
Han blev hjulpet ned ...
Han er ikke frisk i kroppen, men hans sind jubler af fryd og jeg kan mærke at den gode gamle Castiel er på vej tilbage, nu hvor han får lov til at komme ud, når han vil. Dog ikke om natten, endnu.
Han har brug for mudrede poter og blade i pelsen, for at være hel og glad, og jeg er her for at give ham muligheden for det bedst mulige liv.

torsdag den 29. januar 2015

Forberedelser

Jeg glæder mig til det bliver forår og jeg kan dyrke grønsager, blomster, bær og frugt i min have igen. Idag fik jeg lagt det sidste kværnet træ rundt om de 3 bede i den lille køkkenhave. Et forsøg på at skabe bedre luge mulighed.Jeg bryder mig faktisk ikke om flis..Et forsøg.
Det er vådt, gråt, blæsende og klamt i dag, men for mine øjne svajer Pralbønne og rødbede :)

mandag den 26. januar 2015

6 glæder

 Søndagstur i skoven med kig til vandet - lyset får mit hjerte til at slå et ekstra lille jublende slag.
 ÆldsteDatter til the og frokost.
 Besøge YngsteDatter i den dejlige by Roskilde. Blød grafitti gør mig glad.Og Datteren :)
 Det kolde vinterlys på min duftgeranium. Jeg holder virkelig af lys. Og geranium.
 Fanny gør mig glad, selv om hun tydeligt udstråler jeg er mindre begavet end hende.
Castiel mener vist at alt bliver bedre, hvis han bare lige får en lur.

lørdag den 24. januar 2015

Til sommer

Jeg har ikke haft den store succes med min grønkål - først var det for tørt, så kom sommerfugle larver og endelig kom hønsene og tog for sig af larver, men også bladene... Der står stokke her og der i haven med lidt krusede blade og nu er de pyntet med iskrystaller og se yderst yndige ud.
Men til sommer prøver jeg igen - denne gang bliver de den sorte palmekål og jeg glæder mig allerede.

fredag den 23. januar 2015

Gylden aftensmad

Hokkaido kan forgylde ethvert måltid. Quinoa er blandet i de brune ris, god kilde til protein, smuk at se på og knaser dejligt mellem tænderne.Økologisk soyafløde runder det hele af på en meget blød og cremet vis.

tirsdag den 20. januar 2015

Hverdags skønhed

Lørdag, sol og gyldne appelsiner- begyndelsen til den bedste appelsinkage, Søndag kom gråvejr, men solskins gæster og spiste kagen.

torsdag den 15. januar 2015

At gøre noget nyt

Jeg tror på, at vi skal give os selv nogle udfordringer, prøve at skubbe os selv lidt ud af vores 
komfortzone, gøre noget bare lidt anderledes end vi plejer.Det er det der udvikler os som mennesker.
Det kan være i det små; at gå en anden vej hjem fra arbejde, handle i en ny butik, prøve at spise noget vi ikke har prøvet før.Eller flytte rundt på sin møbler, noget jeg synes giver så meget , du ser dine ting, dine rum på en helt ny måde.
Jeg har oprettet en facebook profil og det er meget grænseoverskridende for mig. Af mange årsager, men blandt andet fordi jeg synes alt det der sker derude på nettet er ukontrollerbart.Jeg kan ikke styre det eller helt gennemskue det, jeg får stadig anfald af åndenød ved tanken om jeg i sin tid begyndte at blogge- alle mine ord, alle mine billeder ligger bare derude til evig tid og kan bruges og misbruges og alt muligt andet. Men samtidig har jeg mødt nogle af de bedste mennesker i mit liv, netop derude på nettet.Tid er en dyrbar ressource og Blogland er en tidsrøver og jeg fornemmer allerede at Facebook har sammen evne. Jeg kunne bare mærke at noget nyt måtte til i mit liv, en ny måde at møde mennesker på, at få indput fra virkeligheden. Jeg har valgt meget fra i mit liv, nu må jeg også prøve at vælge noget til. Nu skal jeg så lære at navigere derinde på Facebook, skille skidt fra kanel og på en eller anden måde finde mine ben i det medie. Jeg vælger at holde Facebook og min blog adskilt.Jeg ved slet ikke om Facebook er noget for mig, men nu bliver det afprøvet.